Siden 2010 har Dansk Trykinspektion hjulpet mange glade kunder med at udføre lovpligtige inspektioner.
Under vores akkreditering udfører vi alle typer af lovpligtige opstillingskontroller, besigtigelser og eftersyn. Vi er desuden udpeget som bemyndiget organ af EU til at deltage i opgaver med procedurerne for overensstemmelsesvurderinger og attesteringer i forbindelse med CE-mærkning af trykbærende udstyr og elevatorer.
Dansk Trykinspektion bygger mange års hands-on erfaring med lovpligtige inspektioner. Vi arbejder aldrig med begreber som “godt nok”. Alt, hvad vi foretager os, sker i nøje overensstemmelse med Arbejdstilsynets bekendtgørelser på området. Ethvert eftersyn dokumenteres jf. de gældende regler, så du altid kan fremvise lovlig dokumentation for dine anlægs tilstand.
Dansk Trykinspektion er akkrediteret af DANAK som inspektionsorgan med akkrediteringsnummer 9077 og udpeget af EU som bemyndiget organ nr. 2359.
Dansk Trykinspektions akkrediteringsområder kan ses på: https://registry.danak.dk/14202/registry/9077